top of page
Kort om mig-2.png

Hvem møder I?

Jeg kommer ikke fra konsulentverdenen.

Jeg kommer fra butiksgulvet.

I 17 år har jeg arbejdet med salg, kunder og mennesker –

og jeg har selv stået med hitrates, vagtplaner, medarbejdere, budgetter og travle perioder.

Jeg ved, hvordan det ser ud i virkeligheden.

Derfor handler min tilgang ikke kun om teori, men om løsninger, der kan bruges,

når butikken er åben, køen vokser, og hverdagen skal fungere.

Jeg kombinerer praktisk erfaring fra butiksgulvet med faglighed inden for ledelse, coaching, positiv psykologi og salgsudvikling.

  • Erfaring som butikschef og Retail Manager

  • Certificeret inden for styrkebaseret ledelse og positiv psykologi

  • Praktisk erfaring kombineret med dokumenterede metoder

  • Fokus på mennesker, salg og målbare resultater

Kort om mig

Stærke mennesker skaber stærke resultater

Jeg har været i detailhandlen i 17 år.

Heraf har jeg i 8 år haft fornøjelsen – og privilegiet – af at være nogens chef.

Min absolut stolteste titel gennem de 17 år.

Jeg har en god energi, jeg er god til at spille mennesker gode, og med min interesse for coaching er jeg optaget af at udvikle mennesker i den retning, de selv ønsker at gå.

Jeg er god til at se mennesker for dem, de er.

For mig handler god ledelse ikke om, at alle skal være ens.

Tværtimod.

Uanset om du er deltids- eller fuldtidsansat, har du en vigtig rolle på et team.

 

Alle mennesker har noget at bidrage med – og jeg tror på, at det er lederens opgave at få øje på det og skabe plads til, at det kan vokse.

Jeg tror på mennesker, relationer og på, at når vi får mennesker til at spille hinanden gode, så skaber vi også bedre resultater. 
Og så tror jeg på detail.
Jeg tror på fysisk handel, hvor mennesker mødes - får en god oplevelse og vender tilbage. 

Nederst på siden kan du læse nogle af de udtalelser, jeg har fået fra mennesker, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med – både medarbejdere og ledere.

ChatGPT Image 4. sep. 2026, 15.49.37.png

Camilla Kongshøft, CO-founder

“Men det mest særlige ved Louise er ikke hendes arbejdsomhed.
Det er hendes evne til at løfte mennesker omkring sig.
Louise har en helt unik evne til at uddanne, motivere og udvikle medarbejdere. Hun formår at møde mennesker i øjenhøjde, skabe tryghed og samtidig stille krav, som får folk til at vokse.”
bottom of page