Av i hjertet

Nogle dage så ønsker jeg mere, at være hos mor - end være hvor jeg egentlig er.

Ikke fordi jeg ikke vil leve.

Bare fordi jeg savner hende så meget.

Så ville jeg opgive mit liv lige n u, for at være sammen med hende.

Bare tjekke op på hende.

Gi' hende en forsigtig krammer og sige, at jeg har det okay også selvom det ikke er sandheden.

Jeg ved, at hun sådan bekymrer sig om mig.

Det har hun altid gjort.

Bare hvis jeg skulle en tur til Århus i tog.

Så skulle jeg altid skrive når jeg tog afsted og var hjemme igen.

Sommetider tror jeg, at mit hjerte ville gøre mindre ondt, hvis jeg bare var sammen med mor.

Ligesom når man slår op med en eks.

I starten føles det kun som ham der kan hele ens hjerte igen.

Men det er slet ikke den samme smerte.

Det ved jeg af erfaring.

Men tanken om det er den samme.

Cirka.

Måske.

Måske, det ville måske stoppe med at gøre ondt for en stund, hvis jeg bare fik lov til at se hende igen.

Jeg er sikker på, at der findes et efterliv.

Og ideen om dét og være sammen med mor overskygger - lige nu - lysten til alt andet i mit liv.