Om sorg.

11.11.25 Jeg har ikke været ærlig over for jer. Og heller ikke over for mig selv. 
Jeg har – på det sidste herinde – talt om, hvordan jeg er ved at grave mig op af et hul.
Og hvordan jeg ville helt derind, hvor sorgen ulmer og bor. 
 Førhen har jeg ville så langt ned i hullet som muligt, for så vidste jeg ligesom, at jeg ikke kunne komme længere ned. Sandheden er, at der er én ting, jeg har undgået – udskudt og fortrængt. 
Jeg har ikke set billeder af min mor i de her tre år,

26.05.24 Jeg har været til coach. Bookede en 45min samtale med overskriften “hjælp til at gå selvstændig”. Fordi jeg i mange, mange år har haft en drøm om at gå selvstændigt. Fordi. Det må da være den fedeste anerkendelse man kan gi’ sig selv og folk omkring en. At man selv har skabt sin egen hverdag og man tjener penge på noget man selv har skabt. Vi talte lidt frem og tilbage, for at finde ud af hvad jeg kom med, hvor jeg ville hen og hvem jeg gerne ville være. Det er jo en

17.03.24 Der bor en hjemve indeni mig efter mor gik bort. Jeg ved, at du måske tænker  "ej, Louise, kan alting handle om, at du mistede din mor?". Ja. Det kan det godt. Jeg har været 1 1/2 døgn væk fra Odense. Jeg har nemlig været i Sverige med en veninde på spa. Et meget lækkert spa ophold, med 3-retters middag og hele pivtøjet. Der manglede faktisk ingenting. Indtil vi gik en tur ved havet. For Hotel Tylosand lå lige ud til havet. Ved det smukke, smukke Kattegat. Men det li

11.03.23 Jeg har oplevet en del ændringer i min adfærd. Efter jeg mistede min mor. Efter 4-5måneder (hvor man tror alting går den rigtige vej) begyndte jeg at glemme. Små ting. Blev enormt distret. Jeg oplevede angst. Socialt og i gym. Ingen snakker om det økonomiske når du mister den ene forældre. De tænker, at når begravelsen/bisættelsen er overstået, så er alting overstået. Men så kommer alt det praktiske; kan den anden part blive boende i huset, hvem køber pålægschokolade

3. november 2025 Jeg er dybt afhængig af endorfiner. Helst fra morgenen. Sådan en løbetur kl. 06 en mørk mandag morgen – den får altså sparket gang i ugen. Men jeg er også blevet virkelig glad for saunagus. Det presser mig mentalt på en helt anden måde. Måden, hvorpå man bare sidder med lukkede øjne og lader kroppen svede fuldstændig igennem, mens tankerne flyver – tusind på én gang, og alligevel ingen. De skifter mellem: “Jeg har dig.” - “Alt er godt.” til “Hold kæft en bran

30.10.25 Det er længe siden, jeg har skrevet. Sådan rigtigt skrevet. I den her del af min dagbog. Jeg har skrevet en del på mit badeværelsesspejl – en del i mine noter og en anden stor del på post-its på min opslagstavle. Men efter jeg ''frigjorde'' den her dagbog om sorg, har jeg mærket luft. Som en lille (læs; mother fucking stor) sort sky fra mit indre – som om jeg slap et årti af indestængt vejrtrækning. Ikke frisk, kold vinterluft ind ad vinduet –men en lettelse fra mit

29.10.25 Rundt om hullet i mit hjerte spirer der stadig grønt og rodnettet er vokset. Jeg forholder mig til hullet i mit hjerte i stedet for blot at dvæles og opsluges af, at det er der. Bevidst om, at netop dét hul nok altid vil være et hul. Men omkring evigheds-hullet vokser et stort stærkt hjerte i god muld. Hvor jeg kan så frø og herfra lærer at elske igen. Ikke som jeg elskede hende. Men som et nyt lille frø der lader mig spire og opleve livet igen. Og måske endda lidt p

29.10.25 Folk spørger mig hvorfor jeg er single. Men hvordan skal man kunne give et knust hjerte til et andet menneske. “Her”….. - “Værsgo” Her er hvad der engang var en helt hjerte - komplet knust i atomer. Det er et godt hjerte - men komplet knust. Hvordan kan man have lyst og ikke mindst mulighed for, at inviterer nogen ind i ens allerinderste når det eneste man vil er, at holde folk på afstand, så de ikke opdager hvor ødelagt man er? Selv efter “så lang tid”. Når ens hjer

Det er anden jul uden mor. Men det føles som den første. For jeg husker ikke meget fra sidste år. Jeg troede egentlig, at jeg sidste år var landet meget godt i julen. Men jeg husker den ikke rigtig. Andet end vi fejrede den med min mors side af familien, hvilket vi ikke plejer. Men det var som om, at det kun gav mening at samles denne dag, fordi chokket og sorgen var så altoverskyggende. Sorg er god at dele. Men det gør den ikke mindre. I år er det så anden jul. Uden mor. Man

24.10.23 Jeg boede hjemme hos far i 14 dage efter mor gik bort. Der gik 4 dage før jeg fik skiftet tøj og kom i bad efter. den morgen Jeg blev ringet hjem d. 17 oktober 2022, omkring kl.09. Mor går bort d.18 oktober kl.05.57. Alting er gået i stå. Og dagene føles som én lang dag. Jeg husker ikke rigtig noget fra de første dage efter hun gik bort. Det er meget blankt. Jeg får hentet lidt tøj og personlig pleje, da jeg kører til Odense omkring d.22. Jeg fylder en IKEA-pose med

27.08.23 ... mens alting indeni stod stille. Det er i dag d.27 august 2023. Over 10 måneder siden mor gik bort. Jeg kan ikke forholde mig til tiden i perspektiv til, hvornår hun gik bort. Så det vil jeg ikke udtale eller forholde mig til.

Nogle dage så ønsker jeg mere, at være hos mor - end være hvor jeg egentlig er. Ikke fordi jeg ikke vil leve. Bare fordi jeg savner hende så meget. Så ville jeg opgive mit liv lige n u, for at være sammen med hende. Bare tjekke op på hende. Gi' hende en forsigtig krammer og sige, at jeg har det okay også selvom det ikke er sandheden. Jeg ved, at hun sådan bekymrer sig om mig. Det har hun altid gjort. Bare hvis jeg skulle en tur til Århus i tog. Så skulle jeg altid skrive når

Mor blev bisat i Thurø kirke d. 26 oktober. Lige tre gravpladser fra mine bedsteforældre. Min mor's far og mor. Det er dejligt - at de - for os, ligger side om side og vi ved, at de er sammen til himmels. Det giver en slags ro, at de er sammen. Faktisk har det sommetider trøstet mig, at vide, at mor er sammen med hendes mor. For ingen trøst er bedre end ens mors. Men det er ikke hele mor vi har bisat på Thurø kirkegård. Vi har valgt, at få delt mors aske, så vi har haft den a

17.04.24 I går drømte jeg bare om, at spise en grillpølse med mor i solen. Sådan helt vildt. Er det seriøst for meget at bede om?

10.06.24 I dag er jeg lidt træt af verden. Sådan; jeg véd at alting vil irriterer mig så når jeg går ud af døren. Mit tolerencevindue er meget lille i dag. Inden jeg startede til psykolog vidste jeg ikke hvad et tolerencevindue var. Men det forstår jeg nu og nu bruger jeg det til at lære, at forstå mig selv bedre i dag. Jeg sidder i arbejdstøj og skal på arbejde til min - næsten - sidste almindelig uges arbejde i Envii. Faktisk er butikslivet ret udfordrende at arbejde i, hv

10.09.23 Sommetider er jeg bare et lille barn der savner min mor. Og tårerne der render ned af min kinder, er kun min mor der kan fjerne. Sommetider er jeg bare et lille barn der vil ha' en kæmpe krammer af min mor.

10.09.23 Den om pulsen: Jeg var fuldtids sygemeldt 14 dage efter mor gik bort. Kom retur på arbejde med 40 timers arbejdsuge. Knækkede halsen og måtte efter en måned deltidssygemeldes. ... Jeg har prioriteret at nå mine træninger og derfor var det - i et langt stykke tid - nødvendigt, at gå tidligere hjem fra job, for at kunne nå at sove, inden jeg skulle til træning. Det er først her i sommeren jeg har været i stand til at tage direkte fra job til træning uden at skulle sove

05.09.23 Folk benytter ordet "hårdt". "Det lyder virkelig hårdt, Louise" "Det lyder virkelig hårdt, Louise, at du har mistet din mor" Hårdt. En træning kan være hård. En virkelig travl arbejdsdag kan være hård. Hårdt. Det er ikke fyldestgørende nok for de følelser man har når man mister en mor. Og det er ikke engang fordi jeg kan forklare dig et bedre ord. Men hårdt, er bare ikke nok. Jeg har haft hårde træninger - hårde arbejdsdage, men ikke på et smerteniveau af det jeg har

10.10. 24 De dage jeg ikke får trænet spiser jeg helt vildt. Sådan overspiser. Det giver mig en vild kvalme. Over maden og over måden jeg har det i min krop. Det er som om, at enten skal jeg træne ellers spiser jeg mine følelser.

26.08.23 Den anden morgen vågnede jeg og følte mig sådan inderligt forladt. Helt ondt i hjertet-forladt. En ny følelse jeg ikke har været bekendt med de sidste ti måneder. Måske fordi jeg ikke trives for tiden. Jeg synes ikke rigtig jeg slår til, de steder jeg gerne vil slå til. Jeg føler mig ikke som mig selv og alting føles lidt ligegyldigt. Igen. Jeg synes ikke noget har været normalt de sidste ti måneder. Men jeg vågnede den anden morgen og følte mig fuldkommen forladt, f