Hvad I ikke må opdage om mig

26.05.24

Jeg har været til coach.

Bookede en 45min samtale med overskriften “hjælp til at gå selvstændig”.

Fordi jeg i mange, mange år har haft en drøm om at gå selvstændigt. Fordi. Det må da være den fedeste anerkendelse man kan gi’ sig selv og folk omkring en. At man selv har skabt sin egen hverdag og man tjener penge på noget man selv har skabt.

Vi talte lidt frem og tilbage, for at finde ud af hvad jeg kom med, hvor jeg ville hen og hvem jeg gerne ville være. Det er jo en længere snak man ikke lige kommer omkring på 45min.

Men ved slutningen af samtalen spørger hun mig så;

“hvad er det folk ikke må opdage ved dig, Louise?” - “nu prikker jeg til dig, fordi jeg kan mærke du godt kan tåle det”.

Jeg tænkte i få minutter....

“Det ved jeg ikke”, svarede jeg.

Men så kunne jeg godt mærke noget trykkede og jeg svarede;

“jeg mistede min mor for halvandet år siden og jeg føler jeg levet komplet i stilhed og på autopilot lige siden”.

Og så græd jeg.

Det går op for mig, på vej hjem derfra, at jeg nok kæmper med at finde hende jeg er nu.

Fordi jeg i rigtig mange år har været hende med fuld fart på, sjove jokes, fest og farver.

Nu har jeg mere brug for ro, natur, dybe samtaler og ikke mindst tillid til, at jeg godt må være sårbar.

Jeg tror jeg er bange for at folk opdager, at jeg er pisse sårbar og pisse følsom.

For det er jeg.

Men hvad hvis de opdager det?