Hvor er mor? - hele dagbogen.
- Louise Nyholm
- 26. okt. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 27. okt.
Jeg har skrevet dagbog siden 2003.
At lade fingrene få frit spil og lade tankerne flyve afsted, føles enormt befriende for mig.
Det føles, som om der bliver lidt mere plads på harddisken.Og den har været på overarbejde det sidste år.
Derfor er det faldet mig naturligt at skrive dagbog på de tunge dage – for at få luft.
Jeg mistede min mor.
Det har jeg skrevet en del om.
Ikke alle følelserne er jeg stolt af.
Men sådan er det at være menneske.
Følelser gør os til mennesker – og det kan jeg ikke skamme mig over.
Når man deler noget online, føler man ofte, at der skal være en pointe for dem, der læser med.
Det er der ikke her.
Men jeg har lært, at store følelser fylder mindre, når man deler dem.
Jeg er et menneske.
En ung kvinde, der mistede sin mor.
Det, jeg har skrevet, er ærligt.
Direkte.
Råt.
Skrevet i nuet.
Følelser, der gav mening for mig i momentet – måske ikke for jer, set udefra.
Men jo mere jeg deler, jo mindre fylder det indeni.
Og det har jeg lært, tjener mig godt.
Læs mine rå og ærlige tanker her: