top of page

I dag er jeg 36 - i morgen 37.

17.11.25


På en eller anden ubevidst måde får vi presset nogle forventninger og håb i hovedet på os.


Fra vi er ganske unge.


Idéer om, hvor vi skal være hvornår i livet.


Små guidelines.


Fra samfundet.


Forældre.


Bedsteforældre.


Og alle de andre, der kom før os.


Dem vi følges med – dem vi lærer af – dem vi ser, og dem vi hører.


Vi er flokdyr.


Vi vil gerne det samme som alle andre.


Det ligger i vores adfærd.


Vores natur.


Men jeg fik aldrig fortalt – eller var bevidst om – at jeg ville elske med hud og hår.


At min slags loyalitet til andre mennesker er ret sjælden.


At når jeg elsker, så elsker jeg 100%.


At jeg er enormt sensitiv og ofte opfanger ting, stemninger og mennesker, før det sker – eller før folk selv har skabt en stemning.


Men sådan er jeg.


Og i morgen er jeg 37.


Og single.


Jeg fik kastet udfordringer i hovedet, som var større, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig.


At lande i mig selv efter et langt forhold – det tog tid.


At lande i mig selv efter at have mistet min mor – det tager endnu længere tid.

( … og tåler ingen sammenligning med at have mistet sig selv efter mange år i et fast forhold, men måske kan I relatere til den del.)


Mit råd til dig, der er single og i 30’erne:


Elsk for helvede.


Hvis du oplever nogen form for ren kærlighed – så elsk.


Uanset om det er til en partner, til din mor, til din veninde, din hund eller købmanden, hvor du henter din daglige Monner.

Fuck alle andre guidelines, forestillinger og forudfattede idéer.


Vi får ikke fortalt, hvilken pris kærlighed kommer med, men det forstår jeg nu.


Og jeg ville ikke ændre det for noget i verden - jeg vil hellere bære sorgen med mig resten af mit liv, end aldrig have elsket.


Jeg er sikker på, at vi (du og jeg) lander præcis dér, hvor det er meningen – selvom vores veje ikke ligner “alle andres”. Og jeg er sikker på, at kærligheden ikke er ovre men kommer i så store mængder, at der er mere at ta’ af.


Kys og kærlighed til dig, der sommetider føler dig fortabt – jeg håber lidt, at det er jer allesammen, for så kan vi være sammen om bare at være.


KYS, SKÅL og KLAP i numsen for mig (og dig)

 
 
bottom of page