Træt af verden.
- 27. okt. 2025
- 1 min læsning
10.06.24
I dag er jeg lidt træt af verden.
Sådan; jeg véd at alting vil irriterer mig så når jeg går ud af døren.
Mit tolerencevindue er meget lille i dag.
Inden jeg startede til psykolog vidste jeg ikke hvad et tolerencevindue var.
Men det forstår jeg nu og nu bruger jeg det til at lære, at forstå mig selv bedre i dag.
Jeg sidder i arbejdstøj og skal på arbejde til min - næsten - sidste almindelig uges arbejde i Envii.
Faktisk er butikslivet ret udfordrende at arbejde i, hvis man har et lille tolerencevindue.
Man tror det er nemt, at stå i butik.
Men nu har jeg kørt mig selv for hårdt i weekenden - for mange sociale arrangementer - og så knækker filmen for mig om mandagen.
Sommetider allerede om søndagen faktisk.
Så magter jeg ikke mennesker - magter ikke overfladiske snakke - magter ikke folk der går mig i vejen eller (i følge mig) stiller dumme spørgsmål til størrelser - farver og andre overfladiske ligegyldigheder.
I dag er jeg bare træt af verden og vil helst krybe mig sammen og være mig selv.
Men verden går videre.
Livet går videre og jeg er nødt til at følge med.